Vision og mission
I 1971 blev Agner Kristian Flensborgs Fond oprettet. Fondens fornemste opgave var – og er forsat – at sikre og bevare aktiemajoriteten i A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S. Med fondens oprettelse fik medarbejderne mulighed for at føre virksomheden videre.
Det var Flensborgs vision at skabe en virksomhed, der var til for medarbejderne og som kunne videreudvikle sig og følge med tiden. Flensborg var en foregangsmand, der gik ind for samarbejde og udvikling. Dette er også firmaet A. Flensborgs mission.
Denne mission ønsker vi som virksomhed at føre ud i livet ved brug af gode gammeldags værdier som ærlighed, arbejdsomhed og fremsyn.